Klávesové zkratky na tomto webu - základní
Přeskočit hlavičku portálu

Alkoholpolitikk i Tsjekkia – Norges fremtidens modell?

11. 04. 2014 12:30:59
Tsjekkia gjorde med alkohol det samme som Nederland gjorde med narkotika eller som Tyskland gjorde med prostitusjon. Tsjekkisk regjering har i løpet av de siste 20 år erkjent at å forby eller å vanskeliggjøre adgang til alkohol minker ikke forbruket – isteden blir det bare skjult og derfor utenom kontroll av det offentlige.

Mitt største problem med alkoholpolitikken i Norge er at det er blåøyd og naiv. Folk flest tror at forbud løser problemet – men tvert imot, ifølge lang erfaring i mange land problemet med rusmidler øker når forbruket er utenom offentlig kontroll. Forbyr vi noe, mister vi kontroll om bruk: hva som brukes, hvor mye brukes og hva er brukets konsekvenser. I Norge ser vi dette hver dag: unge nordmenn som prøver å unngå norske strenge alkoholreglene ved å kjøpe alkohol i utlandet (nemlig i Sverige), eller fra diverse ulovlige kilder. Det er vanlig blant norske unge å kjøpe alkohol (og andre stoffer) direkte hos smuglere, på grunn av både pris og tilgjengelighet. Smugleren er ikke stengt på kveld, på søndager eller valgdager, og prisene er rimeligere enn i butikken eller på polet. Da sier mange at kontroll bør forbedres og smuglere bør straffes – men allerede nå er bøter og straff for smugling begge ganske høye, men vi er fortsatt utfordret med skyhøy ulovlig salg av alkohol via internett eller kjendisnettverket.

Tsjekkia har en veldig fornuftig alkoholpolitikk, som fører til mindre forbruk av brennevin eller sprit, og til bedre offentlig kontroll av oppførsel i fylla. Den utføres med skatte- og avgiftspolitikk som gjør at det er billig og enkelt å kjøpe øl eller vin, men mye dyrere å kjøpe brennevin eller sprit. Øl og vin er kun momspålagt i Tsjekkia – det er ikke noe annen avgift. Myndighetene ser på saken med følgende logikken: folk vil drikke alkohol uansett hva staten gjør til å forhindre det, så det er bedre å tilpasse seg til dette og motivere folk til å drikke noe som ikke er så skadelig som sprit. I tillegg finnes det ingen serveringsavgift i Tsjekkia. Målet er veldig klart: å spise eller å drikke ute er ikke noe luksus (ja, tsjekkere spiser ute nesten hver dag – det er noe som kan vi bare drømme om i Norge), men en ønskelig handling. Hvorfor? Først og fremst øker de antall av ansatte i servicebransjen, som er viktig i dårlig økonomi, men like viktig er at de som drikker ute kan kontrolleres enklere enn de som drikker hjemme. Drikker man hjemme, vet staten ingenting om oppførsel i fylla. Det kan være vold mot samboen/ektefellen eller mot barna, som er vanskelig å oppdage. Drikker man offentlig, er man under offentlig kontroll. Det er mye enklere å kontrollere voldsomme drikkevaner i offentlige steder (lokalansatte kan alltid ringe politiet om noen oppfører seg dårlig) enn hjemme. På denne måten blir mange aggressive alkoholikere sendt til fyllecellen før de kommer hjem og slår partneren eller barna sine. Selvfølgelig får de regning for oppholdet der.

I Norge mange politikere tror at alkoholforbruk fører direkte til mishandling og vold. Sånn er det ikke. En god del av alkohol kan sees gjerne på mer som gastronomi enn rusmiddel. Øl og vin er særlig gode eksempler til dette. Det som er viktig er å vise til folk, at rus er bare et biprodukt til alkoholforbruket – og at det er først og fremst smaken som er viktig. Ifølge min (og Tsjekkias regjeringen sin) mening er det ingen problem med å drikke alkohol til å nyte smaken og god tid med venner, derfor skal staten ikke forby det eller bry seg inn i det. Det som staten bør og må kontrollere er 1) kvalitet: det er viktig at folk ikke drikker skadelig alkohol fra ukjente kilder; 2) oppførsel i fylla. Og det er mye bedre gjort i kroen enn hjemme.


I Norge er det kanskje på tide å se bort fra avholdsbevegelsens aktivister og Kristelig Folkeparti sine meninger. Isteden for å fjerne kilden til alkoholproblemer prøver vi å straffe konsekvenser. Og det er aldri noe bra å gjøre.

Autor: Andrej Ruščák | pátek 11.4.2014 12:30 | karma článku: 5.38 | přečteno: 1055x

Další články blogera

Andrej Ruščák

Kdo chce moc, nemívá nic – dokonce ani v Británii ne

Kdybych věřil v karmu, tak bych asi řekl, že se v noci na dnešek ve Spojeném království rozdávala hromadně. To, co se stalo, je vyvrcholením dlouholetého sebeklamu o nekonečné důležitosti, a to na všech frontách.

9.6.2017 v 10:44 | Karma článku: 33.55 | Přečteno: 3435 | Diskuse

Andrej Ruščák

Jaké to je, být liberální patriot?

Z projevů pokrokářů to kolikrát vypadá, že být patriot a liberál se navzájem vylučuje. Že člověk nemůže být hrdý na to, odkud pochází. Nejlepší odpovědí na takové myšlenky je vlastní vyznání – a zde je to mé.

30.5.2017 v 13:05 | Karma článku: 27.46 | Přečteno: 1262 | Diskuse

Andrej Ruščák

Macronovo volání po reformě aneb jak vznikají české fake news

Emmanuel Macron prohlásil, že chce omezení pro vyslané pracovníky, aby nedělali nekalou konkurenci v zemi, kde pracují. Česká média to nepochopila a vytvořila fámu ve stylu „Macron nás ve Francii nechce“. Jenže to jsou fake news.

26.5.2017 v 16:08 | Karma článku: 35.88 | Přečteno: 4726 | Diskuse

Andrej Ruščák

Otevřený dopis premiéru Sobotkovi

Jsem naprosto pobouřen implikací ČSSD, že měsíční plat nad 50 tisíc hrubého znamená „bohatství“; ČSSD evidentně neví, jaké jsou v Praze cenové poměry. Návrh reformy se nedá chápat jinak, než jako válka vyhlášená Praze a Pražanům.

1.3.2017 v 8:00 | Karma článku: 47.50 | Přečteno: 18747 | Diskuse

Další články z rubriky Ekonomika

Petr Šindelář

Výrobci vzkazují spotřebitelům. Spotřebitelé vzkazují obchodníkům

Po světě se roznesla fáma, že Číňanům i přes nedostatek kvalitní smetany zachutnalo máslo. Evropanům máslo prudce zdražilo a obchodníci nutí spotřebitele se ceně přizpůsobit, což v našem malém Česku neplatí pouze pro máslo...

20.11.2017 v 9:52 | Karma článku: 22.89 | Přečteno: 945 | Diskuse

Milan Petrák

Ke starším podnikatelům pro minerálku, k mladším pro slivovici

Obliba oboru podnikání je silně závislá na věku i pohlaví. Starší muži dávají přednost jiným oborům podnikání než mladší a stejně tak to platí pro ženy.

18.11.2017 v 22:28 | Karma článku: 5.71 | Přečteno: 388 | Diskuse

Karel Trčálek

Marxistické hlavy řádí jako divé, socialismus je zpátky v plné parádě

Ale netouží většina z nás právě po socialismu? Copak se nechceme vrátit zase tam, kde nám bylo tak dobře, kde nám bylo bez eurofašistů mnohem, ale opravdu mnohem líp?

16.11.2017 v 12:39 | Karma článku: 13.60 | Přečteno: 634 | Diskuse

Markéta Šichtařová

Marxistické hlavy řádí

Když jsem o nich kdysi dávno slyšela poprvé, pomyslela jsem si, jaký naivka asi může na takovou pitomost z říše konspiračních teorií skočit. Teď už mám konečně odpověď. Je to Evropská komise.

16.11.2017 v 8:00 | Karma článku: 47.63 | Přečteno: 16534 | Diskuse

Hana Šťastná

Aby mi kobyla nezchromla cestou do gdPR....

V souladu s fyzickou a mentální náturou, pod vlivem okolností a tužeb, klopýtám životem na koni jménem Osud. Příští jaro mi Velký Bruselský Bratr (VBB) nasadí brnění v podobě Nařízení GDPR (General Data Protection Regulation).

15.11.2017 v 13:19 | Karma článku: 26.51 | Přečteno: 1110 | Diskuse
Počet článků 202 Celková karma 0.00 Průměrná čtenost 5775

Expert na evropské právo (EU a EEA) a evropskou politiku - LLM z evropského práva z Univerzity v Maastrichtu a MA z evropských studií z Jagellonské univerzity.

***



Najdete na iDNES.cz

mobilní verze
© 1999–2017 MAFRA, a. s., a dodavatelé Profimedia, Reuters, ČTK, AP. Jakékoliv užití obsahu včetně převzetí, šíření či dalšího zpřístupňování článků a fotografií je bez souhlasu MAFRA, a. s., zakázáno. Provozovatelem serveru iDNES.cz je MAFRA, a. s., se sídlem
Karla Engliše 519/11, 150 00 Praha 5, IČ: 45313351, zapsaná v obchodním rejstříku vedeném Městským soudem v Praze, oddíl B, vložka 1328. Vydavatelství MAFRA, a. s., je členem koncernu AGROFERT.